Safe Houset i Aarhus har til formål at øge trygheden i nattelivet. Sebastian Kaimson fra De Konservative håber, at frivillige vil melde sig på banen, ligesom de har gjort det i Safe Houset i Aalborg.

Af Astrid Møhl, Rasmus Graae og Regitze Daubjerg

Sebastian Kaimson fra De Konservative i Aarhus har selv oplevet hans veninde blev drugged i byen. Nu vil han med inspiration fra Aalborg etablere et tilflugtssted, hvor de festende unge i nattelivet kan gå hen, hvis man er blevet for fuld, drugged eller blot har brug for telefonopladning.

Af Astrid Møhl, Rasmus Graae og Regitze Daubjerg

Tirsdag d. 25. april blev der fældet dom i en voldssag i Randers Byret. Episoden fandt sted under Randers Festuge i 2022. Her deltog en ung mand hvis aften ikke endte som forventet.

Af Regitze Daubjerg

Klokken er 9.23 i retssal G i Randers Byret. Anklageren og forsvareren sidder klar. Et retsmøde er sat til at starte kl. 9.30. En mand er tiltalt for vold med en flaske. Et minuts tid inden retsmødet skal starte, kommer en pårørende til den tiltalte ind. Hun vil tale med forsvareren, men har svært ved at formulere sig på dansk.

”Der skulle være kommet en tolk?”  Forsvareren ser spørgende ud.

 Men der er ikke mødt en tolk op.

Klokken bliver 9.30. Dommeren og to domsmænd træder ind. Forsvarsadvokaten forklarer, at tolken ikke er mødt op. Dommeren udsætter retsmødet til 09.50, og siger, at han vil forsøge at få fat på tolken. Anklager og forsvarer diskuterer lavmælt om retsmødet mon udsættes til en anden dag.

Intet retsmøde uden tolk

Diskussion mellem forsvarer og anklager er med god grund. Uden tolk kan retsmødet ikke fortsætte. I Danmark foregår alle retsmøder på dansk. I straffesager har man dog krav på en tolk, som betales af det offentlige, hvis man ikke taler dansk. Tolkens rolle er vigtig, da denne både sørger for, at vedkommendes forklaring kommer til udtryk, men også at vedkommende forstår hvad der sker, f.eks. når andre vidner eller når en dom fældes. Retsmødet i Randers Byret omhandler en straffesag, og derfor har den tiltalte somaliske mand krav på en tolk.

Det afgørende bevis

Tilbage til retssal G er klokken blevet 09.48. En tolk træder endelig ind i retssalen, og den tiltalte, forsvareren, og pårørende rejser sig, for igen at snakke med forsvareren – nu med hjælp fra tolken. Få minutter efter går retsmødet i gang.

Den somaliske mand bliver præsenteret for videoovervågning fra voldsepisoden. På overvågningen ses det, at han slår en anden mand i hovedet flere gange med en ølflaske. Selv mener den tiltalte, at han slår, fordi han er selv er blevet slået først. Det fremgår dog ikke af overvågningen.

Anklageren indkalder flere vidner, herunder den unge mand der er blevet slået i hovedet. Han forklarer, at skaderne fra flasken gav dybe sår i hans hoved, og krævede sting. Han peger arene ud for retten. Han søger en samlet erstatning og godtgørelse på lige knap 55.00 kroner. Flere gange under den unge mands forklaring afbryder dommeren, og beder tolken oversætte. Han understreger vigtigheden i, at den tiltalte forstår hvad der foregår.

Ingen vidner har set episoden, derfor bliver videooptagelserne det afgørende bevis.

En gentagelse

Det er nu tid til at høre fra den tiltalte. Her kommer det frem, at han har et misbrug, og at det har forhindret ham i at møde op til møder med Kriminalforsorgen, der har villet foretage en personvurdering af ham.

Det afdækkes, at den tiltalte er dømt for vold 10 år tidligere. På denne baggrund mener anklageren, at den tiltalte bør dømmes efter straffelovens §245 og §84. Den første paragraf beskriver handlingen, her grov vold. Den anden beskriver gentagelsesvirkningen, hvis man indenfor 10 år begår endnu en forbrydelse af samme karakter.

Dommen bliver 4 måneders ubetinget fængsel, en udvisningsadvarsel og betaling af de økonomiske omkostninger og erstatning. Retten ligger vægt på, den tiltaltes udeblivelse fra aftaler med kriminalforsorgen, og at hans dårlige danske kundskaber, trods han har opholdt sig i Danmark siden 1997.

Den tiltalte modtager dommen.

______________________________________

KILDELISTE

Menneskeret.dk – Tolkning i retsvæsenet (s. 26-28): https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2015/tolkning_retsvaesenet_2015.pdf   

Antal tegn: 3491

I Klokkerparken i Hasle er der ingen lygtepæle. Godt nok ligger parken midt i et parcelhuskvarter, men omkring parken er opsat en høj, tætvoksende hæk, og der slipper derfor ikke meget lys ind. Da 18-årige Anne Lund Nielsen en sen aften er på vej hjem til Hasle efter en bytur, er parken også kulsort.

Af Regitze Daubjerg

Netop denne lørdag har Anne taget natbussen, hvilket betyder, at hun har en længere gåtur hjem end sædvanlig. Gåturen kan dog forkortes ved at gå igennem Klokkerparken. Anne følger stien i parken og når næsten til den vej, hvor hun skal dreje fra til sit hjem, da hun mærker en hånd på sin skulder og hører en stemme bag sig. Hun bliver forskrækket og vender sig om. En mand på cykel er stoppet op lige bag hende. Hendes første tanke er, at det er en forbipasserende, der vil spørge hende om noget, men manden bliver hurtigt truende. Han vil have Annes håndtaske, og hun tøver ikke. Hun giver slip på tasken, og den fremmede mand cykler ud i mørket i høj fart.

Besøger man Klokkerparken på en solrig forårsdag er parken fuld af liv. Parken er omringet af stier, mens der i midten er et stort græsareal. Her løber både børn og dyr rundt, mens forældre og bedsteforældre sidder på træbænkene under de høje, lysegrønne træer, der forsigtigt er ved at springe ud. Parken rummer både en velbesøgt legeplads, samt bækanlæg. I dagtimerne er parken altså en lille oase i Hasle, men denne aften er det noget anden scene, parken danner ramme om.

8210

Anne er er lige startet i 1g, da hun flytter fra barndomshjemmet i Brabrand, til Klokkerfaldet i Hasle.

”Jeg kunne rigtig godt lide det nye område. Det var lige op ad en stor park, hvor der var rigtig hyggeligt.”

Anne bruger parken og går ofte ture med familiens hund. Anne føler sig tryg i sit nye område, men det er ikke alle i hendes omgangskreds, der ser sådan på det.

”Jeg tænkte ikke over, at Bispehaven lå lige på den anden side af parken. Jeg havde dog nogle veninder, der rynkede lidt på næsen, når de så postnummeret – de associerede det klart med noget negativt.”

Bispehaven er et ghettoområde i Hasle, hvor der ofte bliver rapporteret om ufred og hærværk. Området betegnes som en ”hård ghetto” og lige nu diskuteres det kraftigt, om byggeriet skal rives ned.

Anne havde dog ikke selv følt sig utryg i området før denne lørdag aften.

POLITIET KUNNE INTET GØRE

Efter at være blevet frarøvet sin taske, står Anne rystende tilbage i den kulsorte park.

”Jeg tager min telefon op af lommen og ringer hjem, selvom jeg kun står et par hundrede meter fra hoveddøren. Mine nøgler ligger i min taske, så jeg kan ikke selv låse mig ind. ”

Anne kommer hjem, og her går det for første gang op for hende, hvad der er sket.

”Jeg havde lidt fået blackout, mens jeg var i parken. Da jeg endelig kommer indenfor, bryder jeg fuldstændig sammen.”

Anne og hendes far ringer til politiet, der dog ikke kan gøre ret meget. Anne så ikke manden tydeligt i mørket og kan derfor ikke give en særlig detaljeret beskrivelse. Politiet lover dog at være særligt opmærksomme på parken i den kommende tid.

”Jeg har det meget utrygt ved tanken om, at han havde mine nøgler. Samtidig havde han min sygesikring med min adresse på. Han kunne praktisk talt tage hjem til mig og låse døren op.”

Anne kan ikke ryste oplevelsen af sig, og i lang tid sidder oplevelsen i hendes krop. Hendes far får skiftet alle husets låse for at give Anne lidt mere ro på, men hun har stadig mén efter oplevelsen.

”I en lang periode efter episoden, kiggede jeg mig altid over skulderen, uanset hvor jeg var, og om der var mørkt eller lyst.”

”FORSKELLEN ER KUN TYDELIG, NÅR JEG SKAL BEVÆGE MIG GENNEM MØRKET”

I dag er Anne 23 år gammel og bor ikke længere i Hasle, men er i stedet flyttet til Aarhus C. Den beslutning har dog ikke noget med hendes oplevelse i parken at gøre.

”Jeg føler mig lige så tryg i mit nye hjem, som jeg gjorde i Hasle – forskellen er kun tydelig, når jeg skal bevæge mig gennem mørket. I byen er der gadebelysning over alt.”

Netop noget mere belysning i parken mener Anne, er nødvendig for parken og dens fremtid.

”Jeg fatter ikke, at der endnu ikke er sat belysning op.”

Aarhus Kommune diskuterer netop nu at lave bebyggelse i parken, hvilket mange beboere i området er stærkt i mod. Bebyggelsen vil selv sagt skabe en større lyskilde midt i parken.

”Jeg synes, at det ville være så synd, hvis der kom bebyggelse i parken. Men jeg mener klart, at der skal opsættes mere lys i parken for at skabe tryghed. Det ville hvert fald have givet mit 18-årige jeg lidt mere tryghed.”

Maria havde helt sit liv drømt om, at læse journalistik, og da hun bliver optaget på drømmestudiet, er hun ovenud lykkelig. Hun er spændt, og har høje forventninger til sin studiestart. Desværre bliver Marias start på studiet ikke helt som hun havde drømt om.

Af Regitze Daubjerg Sørensen

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.