I Klokkerparken i Hasle er der ingen lygtepæle. Godt nok ligger parken midt i et parcelhuskvarter, men omkring parken er opsat en høj, tætvoksende hæk, og der slipper derfor ikke meget lys ind. Da 18-årige Anne Lund Nielsen en sen aften er på vej hjem til Hasle efter en bytur, er parken også kulsort.

Af Regitze Daubjerg

Netop denne lørdag har Anne taget natbussen, hvilket betyder, at hun har en længere gåtur hjem end sædvanlig. Gåturen kan dog forkortes ved at gå igennem Klokkerparken. Anne følger stien i parken og når næsten til den vej, hvor hun skal dreje fra til sit hjem, da hun mærker en hånd på sin skulder og hører en stemme bag sig. Hun bliver forskrækket og vender sig om. En mand på cykel er stoppet op lige bag hende. Hendes første tanke er, at det er en forbipasserende, der vil spørge hende om noget, men manden bliver hurtigt truende. Han vil have Annes håndtaske, og hun tøver ikke. Hun giver slip på tasken, og den fremmede mand cykler ud i mørket i høj fart.

Besøger man Klokkerparken på en solrig forårsdag er parken fuld af liv. Parken er omringet af stier, mens der i midten er et stort græsareal. Her løber både børn og dyr rundt, mens forældre og bedsteforældre sidder på træbænkene under de høje, lysegrønne træer, der forsigtigt er ved at springe ud. Parken rummer både en velbesøgt legeplads, samt bækanlæg. I dagtimerne er parken altså en lille oase i Hasle, men denne aften er det noget anden scene, parken danner ramme om.

8210

Anne er er lige startet i 1g, da hun flytter fra barndomshjemmet i Brabrand, til Klokkerfaldet i Hasle.

”Jeg kunne rigtig godt lide det nye område. Det var lige op ad en stor park, hvor der var rigtig hyggeligt.”

Anne bruger parken og går ofte ture med familiens hund. Anne føler sig tryg i sit nye område, men det er ikke alle i hendes omgangskreds, der ser sådan på det.

”Jeg tænkte ikke over, at Bispehaven lå lige på den anden side af parken. Jeg havde dog nogle veninder, der rynkede lidt på næsen, når de så postnummeret – de associerede det klart med noget negativt.”

Bispehaven er et ghettoområde i Hasle, hvor der ofte bliver rapporteret om ufred og hærværk. Området betegnes som en ”hård ghetto” og lige nu diskuteres det kraftigt, om byggeriet skal rives ned.

Anne havde dog ikke selv følt sig utryg i området før denne lørdag aften.

POLITIET KUNNE INTET GØRE

Efter at være blevet frarøvet sin taske, står Anne rystende tilbage i den kulsorte park.

”Jeg tager min telefon op af lommen og ringer hjem, selvom jeg kun står et par hundrede meter fra hoveddøren. Mine nøgler ligger i min taske, så jeg kan ikke selv låse mig ind. ”

Anne kommer hjem, og her går det for første gang op for hende, hvad der er sket.

”Jeg havde lidt fået blackout, mens jeg var i parken. Da jeg endelig kommer indenfor, bryder jeg fuldstændig sammen.”

Anne og hendes far ringer til politiet, der dog ikke kan gøre ret meget. Anne så ikke manden tydeligt i mørket og kan derfor ikke give en særlig detaljeret beskrivelse. Politiet lover dog at være særligt opmærksomme på parken i den kommende tid.

”Jeg har det meget utrygt ved tanken om, at han havde mine nøgler. Samtidig havde han min sygesikring med min adresse på. Han kunne praktisk talt tage hjem til mig og låse døren op.”

Anne kan ikke ryste oplevelsen af sig, og i lang tid sidder oplevelsen i hendes krop. Hendes far får skiftet alle husets låse for at give Anne lidt mere ro på, men hun har stadig mén efter oplevelsen.

”I en lang periode efter episoden, kiggede jeg mig altid over skulderen, uanset hvor jeg var, og om der var mørkt eller lyst.”

”FORSKELLEN ER KUN TYDELIG, NÅR JEG SKAL BEVÆGE MIG GENNEM MØRKET”

I dag er Anne 23 år gammel og bor ikke længere i Hasle, men er i stedet flyttet til Aarhus C. Den beslutning har dog ikke noget med hendes oplevelse i parken at gøre.

”Jeg føler mig lige så tryg i mit nye hjem, som jeg gjorde i Hasle – forskellen er kun tydelig, når jeg skal bevæge mig gennem mørket. I byen er der gadebelysning over alt.”

Netop noget mere belysning i parken mener Anne, er nødvendig for parken og dens fremtid.

”Jeg fatter ikke, at der endnu ikke er sat belysning op.”

Aarhus Kommune diskuterer netop nu at lave bebyggelse i parken, hvilket mange beboere i området er stærkt i mod. Bebyggelsen vil selv sagt skabe en større lyskilde midt i parken.

”Jeg synes, at det ville være så synd, hvis der kom bebyggelse i parken. Men jeg mener klart, at der skal opsættes mere lys i parken for at skabe tryghed. Det ville hvert fald have givet mit 18-årige jeg lidt mere tryghed.”